KEGLESNEGLEN – Er du i tvivl, rør den ikke
KEGLESNEGLEN
– Er du i tvivl, rør den ikke
De er oftest natlige, og alle er kødædende og giftige rovdyr.
Nogle lever af orme, andre af bløddyr og / eller fisk.
De
indeholder en neurotoksinudskillende kirtel, der er forbundet med en
harpunformet tand, som de bruger til at jage bytte på afstand med, og
byttet neutraliseres øjeblikkeligt.
Levende keglesnegle skal derfor håndteres med forsigtighed eller slet ikke
håndteres, hvis arten ikke er kendt. Generelt giver små keglesnegle et prik,
der næppe er mere smertefuldt end et bistik, men giften fra visse tropiske arter kan
være dødelige for mennesker: det forårsager lammelse (især af
åndedrætsmusklerne) og derefter døden hos 70% af menneskelige tilfælde på
mindre end to timer.
Visse
konotoksiner påvirker de sensoriske veje med en stærk smertestillende virkning,
hvis medicinske anvendelse i øjeblikket er under undersøgelse. Deres
effektivitet er faktisk bedre end morfin uden bivirkninger og uden afhængighed.
Keglesneglen
(Conidae-familien) består af 145 invaliderede slægter, der i øjeblikket
inkluderer 2.323 forskellige keglesnegle,
Denne
familie er ganske typisk for det varme vand i tropiske klimaer. Imidlertid er
nogle få arter tilpasset tempererede miljøer som
den sydafrikanske kyst omkring Cape of Good Hope eller de køligere
farvande i det sydlige Californien.
Desværre er Keglesneglen ogsaa blevet set i Tyrkiet, i Kas og i Marmaris.
Keglesnegle udfører
kombinatorisk kemi for viderekomne, og et resultat er en enestående
smertestillende medicin, som nu er på markedet. Også andre produkter er på vej.
Du kan læse meget mere paa linket her om Alanya/Tyrkiet - SUNSHINE I ALANYA -
INFO - Kulturen - Maden - Drikke -
Traditioner - Links til afbudsrejser - Udflugter - Oplevelser - Shopping m.m.
https://www.facebook.com/groups/1164041130770874
Nedenstaaende artikkel har været bragt i
Dansk Kemi nr. 9, 2010 og kan
Af Carsten Christophersen
Keglesnegle eller conussnegle kan dræbe
mennesker. Conus geographus kaldes i folkemunde ”cigaretsneglen”, fordi døden
efter sigende indtræffer efter den tid, det tager at ryge en cigaret. Den
fantastisk komplicerede giftblanding udskydes i små pile med en hastighed på
200 m/s. På mennesker er effekten af giften enten virkningsløs, minder om et
bistik, fremkalder en smerte eller er (i værste) fald dødelig.
Det er derfor opsigtsvækkende, at der fra sneglegiften er udviklet et
lægemiddel, som er 100 gange mere virksomt end morfin mod stærke kroniske
smerter. I det hele taget er conotoksinerne blandt naturens bedste bud på ny
medicin til sygdomme som epilepsi, blodpropper, diabetes og flere andre.
Et heldigt valg
Som mange andre vigtige biologisk aktive forbindelser bliver conotoksinerne
opdaget ved et tilfælde. En gang i 1970’erne lader biologiprofessor Baldomero
M. Olivera fra University of Utah en ny specialestuderende vælge emne for
specialeprojekt blandt flere marine præparater. Han vælger en keglesnegl, Conus
geographus, og undersøger den for biologisk aktivitet. Dermed er
kandidatprojektet hjemme. Et udtræk er dødeligt for mus, når det injiceres i
bughulen.
Aktiviteten er enestående, når det sprøjtes direkte ind i
hjernen. Det viser sig hurtigt, at de forskellige bestanddele af blandingen har
helt forskellige virkninger.
Conus-kemi
Det har taget over 30 år at strukturopklare og undersøge den biologiske
virkning af ca. 100 toksiner fra seks arter. Forbindelserne kan syntetiseres,
hvilket redder sneglene fra udryddelse.
Med moderne genteknologi er det overkommeligt at klone de
forskellige gener og udtrykke de tilhørende peptider. På denne måde er over 1000
nye strukturer fastlagt. Ydermere afslører kendskab til generne
aminosyresekvensen i peptidet. Men metoderne lider af en fundamental skavank,
der skyldes, at der er mange ”unaturlige” aminosyrer i toksinerne. De nye
aminosyrer dannes fra de almindelige ved enzymatiske modifikationer, når
peptidet er biosyntetiseret. Det kan bioteknologien ikke hamle op med endnu, og
derfor er naturen stadig en helt nødvendig forudsætning for undersøgelserne, og
biodiversiteten er grundlaget.
Kombinatorisk
naturstofkemi
Hver art har sin gift, som består af en kompleks blanding af over 100
hovedsageligt små peptider med under 30 aminosyrerester, Giften er det bedst
kendte eksempel på naturlig kombinatorisk kemi. De fleste peptider er stærkt
basiske og har en eller flere disulfidbroer, hvilket medfører meget kompakte
strukturer. Antallet af forskellige peptidstrukturer er anslået til mellem
50.000 og 100.000. Sandsynligvis er hver komponent biologisk aktiv over for
cellemembranens ionkanaler og sensoriske proteiner. Men sneglen har også haft
50 mio. år til at finpudse konceptet.
Keglesnegle skyder
med spredehagl
Blandt alle de ionkanaler (Ca2+, K+, Na+), der er involveret i nerveledning og
aktivering af muskler, findes utallige undertyper. Conotoksinerne interagerer
med kanalerne, men de er meget specifikke over for hvilken type og undertype,
de inhiberer eller stimulerer. På denne måde fastfryser de informationsstrømmen
mellem nerverne og musklerne og det medfører lammelse af hele muskulaturen.
En fisk bliver helt lammet umiddelbart efter at være ramt og når
end ikke at bevæge sig. Pga. det høje antal specifikke hæmmere påvirkes hele
neurofysiologien næsten momentant.
Disse virkninger har gjort de enkelte conotoksiner til uvurderlige redskaber
for fysiologer og biokemikeres undersøgelser, og mange kan da også købes.
Conus-toksikologi
Når de forskellige peptider, der inddeles i en række familier, indsprøjtes i
hjernen på mus ses karakteristiske reaktioner. En type ”shaker-toksiner”
forårsager, at musen ryster, mens en anden type, ”sleeper-toksiner”, efterlader
musen sovende i timevis. Nogle inducerer kløe, mens andre giver sig til kende
ved krampetrækninger, men de fleste resulterer i lammelse og død.
Fremtidens
smertehæmmere
Ziconotid eller Prialt® , udviklet fra Conus magus-giften, bruges mod stærke
smerter, hvor anden smertestillende behandling enten ikke virker eller har
uacceptable bivirkninger.
Medicinen har også selv alvorlige bivirkninger og må
administreres direkte i rygmarvsvæsken. Produktet bliver godkendt af US Food
and Drug Administration den 28. december 2004 og i EU den 22. februar 2005. Da
conotoksinerne har mange attraktive medicinske virkninger, har
medicinalgiganten AstraZeneca for nylig indgået samarbejde med det australske
firma Xenome om afprøvning af deres over 2.000 conotoksiner. De har
efterfølgende udvalgt fire peptider med det formål at udvikle ny
smertestillende medicin.
Keglesnegle
Der findes 5-700 arter af conussnegle hovedsageligt i tropiske- og subtropiske
have. De udgør nok den største slægt af marine dyr. De er specialiserede
jægere, der deles i tre grupper, som lever af orme, bløddyr (inkl. andre
keglesnegle) eller små fisk.
Sneglene er langsomme og behøver en gift, der øjeblikkeligt
lammer byttet, der så sluges helt. Efter endt måltid spytter sneglen fiskeben
og skæl ud. Nogle arter graver sig ned i sandbunden med den ormelignende tunge
(og harpun) stikkende op. Den fisk, der benytter denne lokkende opfordring til
et hurtigt måltid ender selv som ét…..
Dødelige kegler
Keglesnegle er meget smukke samlerobjekter, men nogle kan gennembore hud,
hvorfor det er forbundet med livsfare at røre en levende snegl. Der er ikke
rapporteret og beskrevet særligt mange tilfælde med dødelig udgang, men nogle
samlere har oplevet meget ubehagelige øjeblikke under indsamling. Der er ingen
sikker måde at holde en keglesnegl på. De kan endog skyde deres giftpile
”baglæns.” Dykkere har oplevet livstruende situationer, når snegle i et
indsamlingsnet har harpuneret jægeren.
Keglesnegle er ikke altid nemme at kende,
eller at skelne fra helt ufarlige snegle.
Keglesneglen Conus geographus er langsom, men dens
kanyle-lignende giftharpun er til gengæld lynende hurtig, når den affyres ind i
forbipasserende fisk fra sneglens snabel-organ.
Sneglens gift består af helt op mod 100 forskellige nervegiftstoffer, der
lukker effektivt ned for kommunikationen mellem nerveceller og muskler.
Byttet lammes nærmest øjeblikkeligt og fortæres derefter levende, i
snegletempo.
De giftigste af de i alt ca. 500 arter af keglesnegle har 30 menneskeliv på
samvittigheden.
Oftest træder badegæster på bløddyret, eller intetanende dykkere forsøger
at samle det op.
Sneglen kan stikke igennem en våddragt og er kendt for sin aggression.
Pga. den meget komplicerede giftcocktail har forskerne endnu ikke udviklet
en modgift. Giften lammer i værste tilfælde mellemgulvet, så det bliver umuligt
at trække vejret.
- Dødelig
dosis (LD50): 0,012 mg/kg






Kommentarer
Send en kommentar